EM 2024

Vild statistik: ‘AC’ kunne bare ikke smide bolden væk

Andreas Christensen havde en afleveringsprocent på 100, da Danmark søndag aften tog hul på EM mod Slovenien.

Andreas Christensen havde en god kamp på bolden mod Slovenien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var også lyspunkter, selvom det blev til et pointtab for det danske landshold mod Slovenien søndag aften.

Et af de lyspunkter hedder Andreas Christensen, der spillede en god kamp både uden og med bold.

Særligt sidstnævnte – med bolden – var imponerende.

Statistik- og analysevirksomheden Opta skriver således på det sociale medie X, at Barca-stopperen spillede kampen med en afleveringsprocent på 100.

Og det med 89 pasninger.

Det er en rekord for flest succesfulde pasninger uden at smide bolden væk én eneste gang i EM-regi. Det er ikke sket siden 1980.

Danmark endte med at spille 1-1 mod Slovenien.

Næste kamp for det danske landshold ved slutrunden er torsdag mod England, der søndag besejrede Serbien med 1-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P