Medie: Priske og Feyenoord jagter italiensk stortalent
Brian Priske er ny cheftræner i den hollandske storklub Feyenoord, der nu sættes i forbindelse med et stort italiensk talent.
Brian Priske er landet i Rotterdam.
Her har den danske cheftræner overtaget roret i den hollandske storklub Feyenoord.
Siden ankomsten tidligere på ugen er det ikke gået stille for sig, hvor Feyenoord allerede har hentet en ung fransk midtbanespiller.
Nu er der angiveligt endnu en ung midtbanespiller på vej.
Ifølge det hollandske medie 1908.nl, så er Priske og co. nemlig ude efter Torinos 19-årige italiener Aaron Ciammaglichella.
Mediet beretter, at der allerede nu er konkrete forhandlinger om at erhverve den italienske U19-landsholdsspiller.
Ciammaglichella har endnu ikke fået sin førsteholdsdebut i Serie A.
Dog har han allerede spillet 85 kampe for klubbens U19-hold, hvor det er blevet til 14 scoringer og ni oplæg.
Officielt: Brian Priske scorer topjob i Holland