Ligue 1

Medie: Fransk storklub snupper ombejlet PL-manager

Snart slutter en lang saga efter alt at dømme om den ombejlede Brighton-manager, Roberto De Zerbi, som angiveligt er én underskrift fra at være ny cheftræner i Marseille.

Roberto De Zerbi efter Premier League-kampen imod manchester United for Brighton.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu er det bare et spørgsmål om tid.

Efter alt at dømme er sagaen om Roberto De Zerbis næste klub snart ovre.

Den italienske succestræner har været sat i forbindelse med nogle af fodboldeuropas største adresser, og nu tyder det på, at han er landet i en fransk storklub.

Roberto De Zerbi efter Premier League-kampen imod manchester United for Brighton.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdag bragte det franske medie L’Equipe historien om, at italieneren er spidskandidat til at tage over i Olympique Marseille.

Den gang forlød det, at den franske storklub manglede at nå til enighed med Brigthon om en kompensation for De Zerbi.

Medie: De Zerbi på vej til fransk storklub

Nu tyder det på, at det er faldet i hak, da Fabrizio Romano melder, at den snart tidligere Brighton-boss er i gang med at skrive under søndag.

I maj kom det frem, at italieneren ikke længere skulle fortsætte i Premier League-klubben, og han blev med det samme sat i forbindelse med et hav af klubber.

Roberto De Zerbi
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Heriblandt kom Liverpool, Manchester United og Bayern München på tale.

Trods samtaler: United forlænger med Ten Hag

Roberto De Zerbi har før stået i spidsen for klubber som Palermo, Sassuolo og Shakhtar Donetsk.

Mest populære

Notifications

Notifikationer