Medie: Fire storklubber jagter Bundesliga-bomber
Stuttgart blev i den forgangne Bundesliga-sæson kun overgået af Bayer Leverkusen til stor overraskelse, og således har fodboldeuropa fået øjnene op for klubbens stjerner.
Stuttgart skal afværge interesse fra både nær og fjern.
Bundesliga-sølvmedalisterne var nemlig en af sidste sæsons helt store overraskelser, hvorfor der nu er bud efter klubbens stjerner.
Bayern München har allerede hugget den japanske stopper Hiroki Ito, og nu er der angiveligt fire storklubber, som jagter endnu en Stuttgart-stjerne.
Stuttgart-topscorer Serhou Guirassy er nemlig en yderst ombejlet herre, hvis man skal tro det tyske medie Bild.
Angiveligt er Chelsea, Arsenal, Borussia Dortmund og AC Milan alle ude efter den guineanske målsluger.
En af disse klubber kan også formodes at gøre noget af et kup, da angriberen efter sigende har en frikøbsklausul på sølle 17,5 millioner euro, hvilket svarer til 131 millioner kroner.
I Stuttgarts sensationssæon lynede Guirassy nemlig 30 gange i 30 optrædener, hvor han tilmed bidrog med tre oplæg.
Den 28-årige guineaner har kontrakt med klubben frem til 2026.