International Fodbold

Hjulmand klar på Sesko: Vi har mødt Isak og Håland

Danmark møder søndag aften Slovenien ved landsholdets første kamp under EM, og her bliver der blandt andet fokus på den formstærke angriber Benjamin Sesko.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmarks første EM-kamp står for døren.

Søndag aften åbner det danske landshold EM-slutrunden, når de møder Slovenien i Stuttgart.

Selvom Slovenien unægteligt er et af de ringere hold ved EM, har de dog en utroligt formstærk mand i front i form af RB Leipzig-angriberen Benjamin Sesko.

Ham blev Danmarks landstræner Kasper Hjulmand netop spurgt ind til på pressemødet forud for kampen.

– Vi har blandt andet mødt både Alexander Isak og Erling Håland, som er dygtige angribere og har noget af den samme dybde i deres spil og de dybe løb. Sesko er ekstremt dygtig i fart. Han har rigtig gode dybde løb i omstillingerne. Han er faktisk også god i boksen. Han er god med højre og venstre. Så det er jo en spiller, som vi kender fra vores indbyrdes kampe, lyder det fra Kasper Hjulmand på spørgsmålet om, hvordan landsholdet har forberedt sig på at dæmme op for den slovenske angriber.

Benjamin Sesko har i denne sæson scoret 14 gange i 31 Bundesliga-kampe.

Slovenien og Danmark mødtes to gange i EM-kvalifikationen. Her sluttede den første kamp i Slovenien 1-1, mens den omvendte kamp i Parken sluttede 2-1 til Danmark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P