Gjensidige Kvindeliga

FCN tager guldet efter direkte duel mod Brøndby

FC Nordsjælland tager guldet i Gjensidige Kvindeligaen. Det står klart, efter det blev til et enkelt point ude mod Brøndby lørdag.

FC Nordsjælland Logo

FC Nordsjælland vinder Gjensidige Kvindeligaen 2023/24.

Således blev det lørdag til 1-1 i lørdagens topbrag mod Brøndby.

Det var den sidste runde af den bedste danske række på kvindesiden.

FC Nordsjælland skulle bare undgå at tabe kampen for at sikre guldet, da man forud for opgøret havde et forspring på to point ned til netop Brøndby.

Og det lykkedes man altså med.

Det var dog tæt på at blive en meget besværlig begyndelse på opgøret for FC Nordsjælland, da Brøndby blev tildelt et straffespark i det 8. minut.

Amanda Brunholt reddede dog forsøget fra Nanna Christiansen inde på stregen.

Allerede tre minutter inde i anden halvleg kom Farum-klubben så i front på et mål scoret af Winonah Heatley, men Hafrun Rakel Halldorsdottir kunne i det 51. minut gøre det til 1-1.

Eftersom resten af opgøret blev spillet færdigt uden yderligere scoringer, er det altså FC Nordsjælland, der nu kan kalde sig for dansk mester.

Brøndby må nøjes med sølv på både herre- og kvindesiden.

Det er første gang, at FC Nordsjælland vinder Gjensidige Kvindeligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P