EM 2024

Schweiz sikrer sig godt udgangspunkt med flot sejr

Schweiz snupper sejren ved den anden kamp ved EM 2024, hvor Ungarn stod for modstanden.

Schweiz vinder over Ungarn i de to nationers første kamp ved EM 2024.
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Fredag aften fik Tyskland skudt skotterne i sænk.

Lørdag stod der derfor en hel del på spil, da Schweiz og Ungarn mødtes i en duel, hvor vinderen ville sikre sig et yderst godt udgangspunkt i forhold til videre avancement fra Gruppe A.

Den duel trak schweizerne sig sejrrigt ud af med cifrene 3-1. Det var også Schweiz, der var banens bedste mandskab. Ungarn havde dog 20 minutter i anden halvleg, hvor man fik sat sig på kampen – resten af tiden lignede det schweiziske mandskab en velsmurt maskine.

Nedenfor kan se følge liveopdateringerne fra kampen

EM 2024 | Runde 1
| Cologne Stadium | 15 jun 202415.00
Ungarn
Ungarn
v v v t v
1 : 3
Slut
Schweiz
Schweiz
t u v v u
B. Varga
66′
K. Duah
12′
M. Aebischer
45′
B. Embolo
90’+3′

MÅL – 90+3′ Breel Embolo lukker og slukker med en scoring til 3-1 for Schweiz. Fuldt fortjent – schweizerne har haft mange chancer i opgørets afslutning

90′ Schweiz er farlige på både omstillinger og dødbolde, men det omsættes ikke til mål

85′ De schweiziske spillere kæmper en hel del med kramper og småskavanker til stor frustration for Ungarn, der fortsat jagter udligningen

MÅL – 66′ Barnabas Varga får en ny chance – og denne gang udnytter han den og header bolden i mål. Kampen lever igen. 2-1

63′ Barnabas Varga brænder to store chancer på få minutter. Ungarn trykker på, mens Schweiz har mistet grebet om kampen for en stund. Varga burde have reduceret for Ungarn

46′ Vi er i gang igen. Ungarn skal finde noget helt andet frem i anden halvleg, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at hente et brugbart resultat mod et velspillende schweizisk mandskab

45+2′ Pause

MÅL – 45+1′ Schweizerne fordobler føringen. Ungarerne formår ikke at få clearet bolden, og et par schweiziske pasninger senere ender bolden hos Michel Aebischer, der trykker til fra distancen med et flot langskud

20′ Ruben Vargas skulle have gjort det til 2-0 for Schweiz, men udnyttede ikke en ellers stor chance

MÅL – 12′ Schweiz er i front! Det er Michel Aebischer, der finder Kwadwo Duah med en stikning, som han ikke er sen til at udnytte. Kwadwo Duah fik sin landsholdsdebut for 11 dage siden – det er hans første scoring for Schweiz. Målet blev i første omgang underkendt for offside, men fik siden lov til at stå

4′ Silvan Widmer kommer for sent og får kampens første advarsel. Det er tidligt for den schweiziske forsvarsspiller

2′ Schweizerne kommer tidligt til en stor chance, men Michel Aebischer brænder. Der bliver fløjtet for offside efterfølgende

1′ Bolden ruller.

Den 23-årige Liverpool-stjerne Dominik Szoboszlai er anfører for Ungarn. Han er den yngste anfører nogensinde ved EM. Foto: Kirill KUDRYAVTSEV / AFP

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P