Premier League

Næsten en halv milliard: United vil opgradere anlægget

Manchester United står klar med næsten en halv milliard kroner til at give klubbens træningsanlæg et ansigtsløft.

Manchester Uniteds spillere varmer op til en træning.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds træningsanlæg skal moderineres.

Det oplyser den engelske storklub på sin hjemmeside fredag.

Og den slags er langt fra omkostningsfrit.

Faktisk har Manchester United afsat hele 50 millioner pund, svarende til 443 millioner kroner, til moderniseringen af træningsanlægget Carrington.

Hele førsteholds-bygningen kommer til at få en overhaling i processen.

– Vi vil skabe et miljø i verdensklasse, som vores hold kan vinde i. Da vi gennemgik træningsfaciliteterne og mødtes med vores førsteholdsspillere på herresiden stod det klart, at vores standard er røget under nogle af dem, vi sammenligner os med.

– Dette projekt vil sikre, at Manchester Uniteds træningsfaciliteter atter bliver renoveret til de højeste standarder, siger Manchester United-medejer Sir Jim Ratcliffe.

Arbejdet med at renovere Carrington går i gang mandag.

Det forventes, at det kommer til at vare ved gennem hele 2024/25-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P