Medie: Roma-ejer køber Premier League-klub
AS Romas amerikanske ejer Dan Friedkin er efter alt at dømme også snart ejer af en Premier League-klub – det skriver Sky Sports.
Everton har snart nye ejere på plads.
Tidligere har klubben ellers været snublende tæt på at blive solgt til investeringsfirmaet 777 Partners.
Den handel brød dog sammen i slutningen af maj, da investeringsfirmaet havde problemer med at leve op til de krav, som Premier League havde fremsat.
Nu er der dog snart nye ejere i klubben, da AS Romas amerikanske ejer, Dan Friedkin, efter alt at dømme har er nået til enighed om et køb af The Toffees.
Det skriver mediet Sky Sports.
Den amerikanske forretningsmand har en networth på svimlende 6,1 milliarder dollars, hvilket svarer til 42,5 milliarder danske kroner.
Manden, som Friedkin angiveligt er blevet enig med, er den nuværende Everton-ejer, Farhad Moshiri, som ejer 94,1 procent af klubben.