
Klub-mand så det batter: Tager 16. år i Everton
Seamus Coleman har allerede tilbragt 15 år i Everton. Nu tager han endnu et år.

Nogle spillere drømmer om at komme vidt omkring i karrieren for at søge mere prestige og nye udfordringer.
Andre drømmer om stabilitet.
Seamus Coleman tilfalder utvivlsomt sidstnævnte kategori.
Den 35-årige højreback har således allerede tilbragt 15 år i Everton, men han er ikke slut endnu.
Merseyside-klubben oplyser nemlig fredag, at man har forlænget aftalen med den rutinerede anfører.
Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2025, hvor han altså vil have tilbragt 16 år i klubben.
Den irske forsvarsspiller har i forvejen rekorden for flest Premier League-kampe nogensinde for Everton med hele 364 styks.
Den rekord har han nu muligheden for at udbygge.
I den forgangne sæson noterede han sig for 12 Premier League-kampe.
Seamus Coleman blev hentet til Everton fra Sligo Rovers for 60.000 pund tilbage i 2009.