3F Superligaen

AGF har ny assistenttræner på plads – genforening

AGF har fredag præsenteret Rob Kelly, der tiltræder som ny assistenttræner i klubben.

AGF har fundet sig en ny assistenttræner.

Således bliver det Rob Kelly der tager over efter Dave Reddington, som forlod klubben efter 2023/-24-sæsonen.

Det oplyser AGF på sin hjemmeside fredag.

Der er dermed tale om en engelsk assistenttræner for en anden.

Rob Kelly er 58 år og har en lang trænerkarriere bag sig.

Samtidig genforenes han med AGF-cheftræner Uwe Rösler, som han har arbejdet sammen med flere gange tidligere.

Det har han i Leeds, Fleetwood, Malmö FF og Fortuna Düsseldorf – og nu også AGF.

– 
Jeg har kendt Rob i lang tid og han er legemliggørelsen af de værdier, vi værner om i vores klub. Han står for hårdt arbejde og loyalitet, og han kommer med en stor erfaring fra mange forskellige roller i fodbolden.

– Han har demonstreret sin evne til at tilpasse sig forskellige fodboldkulturer og han bliver en værdifuld del af vores stab i det fremtidige arbejde, siger cheftræner Uwe Rösler om sin nye assistent.

Rob Kelly kommer til Aarhus efter senest at have været assistenttræner i Rotherham United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P