
Medie: Real Madrid-anfører på vej til Saudi-Arabien
Real Madrid skal snart have ny klubkaptajn, da Nacho Fernandez efter alt at dømme er på vej væk fra Los Blancos.

Nacho Fernandez er på vej væk fra Real Madrid.
Det er knap så overraskende, da flere medier i april kunne berette om, at den 34-årige spanier allerede havde truffet beslutningen.
Real Madrid-anførerens kontrakt udløber den 30. juni, og derfor kan han frit forhandle med andre klubber – og nu nærmer han sig en aftale.

Ifølge Fabrizio Romano har Nacho ikke lyst til at spille for andre klubber end Real Madrid i Europa.
Derfor er det også ganske belejligt, at saudiarabiske Al-Ittihad angiveligt har tilbudt den seksdobbelte Champions League-vinder en kontrakt.
Nacho har aldrig spillet for andre klubber end Kongeklubben, hvor det er blevet til 364 optrædener.