Serie A

Medie: Italiensk storklub byder på Mason Greenwood

Mason Greenwood skal efter alt at dømme ikke tilbage til Manchester United. Juventus pønser nemlig på at hente ham og har i den forbindelse sendt et større bud afsted til Old Trafford.

Mason Greenwood i aktion for Getafe mod Atletico Madrid i LaLiga.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Mason Greenwood har fået liv i sin karriere igen.

Den 22-årige angriber blev i februar 2023 frifundet for voldtægtsforsøg og overfald, da anklagerne imod ham frafaldt.

Det næste halve år gik uden professionel fodbold, men så kom Getafe på banen og sikrede sig englænderen på en lejekontrakt.

Og nu lader det til, at Greenwood skal tage skridtet videre.

Således mener Daily Mail at vide, at Juventus, der på rygtebasis er blevet meldt interesseret i Greenwood, har budt på ham.

Et bud, der lyder på 354 millioner kroner.

Men Juventus er ikke den eneste italienske storklub, der har Greenwood på radaren.

Også Napoli viser ifølge Daily Mail interesse for Greenwood, der i denne sæson har scoret ti mål i 36 kampe for Getafe.

Meget tyder dermed på, at den unge angriber ikke skal hjem til Manchester United igen.

Transfermarkt.com anslår Greenwoods værdi til at ligge på omkring 186 millioner kroner.

Mason Greenwood lader til at være eftertragtet rundt omkring i de europæiske topklubber. Også Atlético Madrid og Dortmund har vist interesse. Det kan du læse mere om herunder.

Medie: Atlético vil bytte profil for Greenwood
Medie: Dortmund vil have Mason Greenwood

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P