Liverpool og United slutter sig til Real i kampen om Lille-komet
LOSC Lille råder over en yderst ombejlet forsvarsspiller, som bliver fulgt tæt af den europæiske elite.
Han er 18 år gammel og topper ønskelisten hos tre europæiske storklubber.
LOSC Lilles Leny Yoro er et varmt navn og har længe været på Real Madrids radar.
Men nu får den spanske kongeklub kamp til stregen af Liverpool og Manchester United ifølge The Athletic.
Real Madrid ses dog stadig som favoritter til at hente midtstopperen, der i denne sæson har været fast inventar i Lilles startopstilling.
Mediet skriver videre, at Lilles præsident, Olivier Letang, bekræftede onsdag, at Yoro vil få lov at skifte klub – og det samme gælder for angriberen Jonathan David.
Leny Yoro har i denne sæson spillet 32 kampe i Ligue 1, hvor han scoret to gange.
Medie: Manchester United følger Bayern-stopper tæt