LaLiga

Trods rygter: Ombejlet dansker forlænger i Spanien

Den dansk-svenske målmand Filip Jörgensen bliver i den spanske LaLiga-klub Villarreal trods rygter om interesse fra prominente adresser.

Filip Jörgensen i aktion for Villarreal.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Newcastle, Wolverhampton, Bayer Leverkusen og Dortmund. Og Juventus. Og senest også Inter.

Det er et udpluk af de klubber, der efter sigende har vist interesse for Filip Jörgensen.

Den interesse kan dog godt pakkes sammen for en stund, for den danske keeper skal ingen steder.

Således oplyser Villarreal torsdag, at man har forlænget aftalen med Filip Jörgensen.

Den nye aftale mellem parterne strækker sig frem til sommeren 2029.

– Med forlængelsen af Filip Jörgensen sikrer Villarreal CF sig en målmand for fremtiden, men også for nutiden, skriver klubben på sin hjemmeside.

Den blot 22-årige målmand har været fast mand i målet hos Den Gule Ubåd i den forgangne sæson.

Her har han samtidig noteret sig for flere redninger i LaLiga end nogen anden keeper har gjort.

Filip Jörgensen står i alt noteret for 44 førsteholdskamp i Villarreal.

Han har været en del af klubbens ungdomssystem siden 2015.

Filip Jörgensen er ikke udtaget til EM i Tyskland, men vogter troligt det danske mål for U21-landsholdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P