Serie A

Bekræftet: Portugiser er ny manager i AC Milan

AC Milan har stået uden manager siden slutningen af maj, men torsdag har den italienske storklub præsenteret portugisiske Paulo Fonseca som ny manager.

Fonseca på trænerbænken i kamp for Lille
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

AC Milan har klubbens nye cheftræner på plads.

Således kan den italienske storklub torsdag præsentere Paulo Fonseca som ny mand ved roret.

Den portugisiske cheftræner har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2027.

Paulo Fonseca tager over efter Stefano Piolo, der blev fyret tilbage i maj.

Han har senest stået i spidsen for franske Lille.

Tidligere har han også stiftet bekendtskab med Serie A som cheftræner i AS Roma, mens han også har stået ved roret i både FC Porto og Braga i hjemlandet.

AC Milan sluttede i seneste sæson på andenpladsen i Serie A, mens Lille blev nummer fire i Ligue 1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P