Medie: Kompanys kup vakler – PL-klub afviser Bayern igen
Bayern München jagter Vincent Kompanys første sommerindkøb til førsteholdet i Fulham, men der er ikke just enighed om, hvad den portugisiske midtbanespiller skal koste.
Bayern München plejer at få, hvad klubben gerne vil have.
Dog ser det ud til, at Fulham er noget tungere at danse med, end Bundesliga-giganten først havde antaget.
Det forlyder nemlig, at The Cottagers har afvist Bayern på ny.
Først havde Fulham angiveligt afvist et bud på 30 millioner pund, og nu har Premier League-klubben gjort det igen – på trods af, at Bayern havde forbedret sit tilbud.
Ifølge Sky Sports vurderer Fulham nemlig, at Joao Palhinha er 60 millioner pund værd.
Det er heller ikke første gang, at Bayern München sender bud afsted efter portugiseren.
Sidste sommervindue var den sydtyske storklub nemlig også på spil, men her kollapsede handlen, da Fulham ikke kunne finde en erstatning til midtbanen, før vinduet lukkede.
Det var til stor frustration for både Palhinha og Bayern München.
Læs meget mere her:
Medie: Efter transfer-kollaps – Premier League-profil insisterer på Bayern-skifte i januar