Medie: Atalanta køber AC Milan-lejesvend fri
Atalanta har i denne sæson nydt godt af at have AC Milans belgiske stjerneskud Charles De Ketelaere på lån, og det bliver nu angiveligt vekslet til et permanent ophold.
En mands skrald er en anden mands guld.
Charles De Ketelaere fik aldrig sit store gennembrud i AC Milan, men Atalanta ser ud til at have fundet en måde at forløse det belgiske stortalent.
I denne sæson har den 23-årige belgier nemlig været udlejet til netop Atalanta, og det har vist sig at være en bragende succes.
Så stor en succes, at Atalanta nu har valgt at hente det tidligere Brugge-talent til klubben på en permanent aftale.
Det skriver Gianluca Di Marzio.
Ifølge den italienske journalists oplysninger, så kommer dette års Europa League-vindere til at betale 22 millioner euro for De Ketelaere.
Belgieren har været en af de bærende kræfter for Nerazzurri i denne sæson, hvor det er blevet til 50 optrædener, 14 scoringer og 11 oplæg.
Det har også skaffet De Ketelaere en billet til EM med Belgien, som lægger fra land i slutrunden med en kamp mod Slovakiet den 17. juni.