Dolberg storroser Højlund: Han er farlig hele tiden
Kasper Dolberg og Rasmus Højlund er indbyrdes konkurrenter i det danske angreb. Alligevel holder Dolberg sig ikke tilbage med rosende vendinger, når han skal fortælle om sin holdkammerats kompetencer.
Der er kamp om pladserne på det danske herrelandshold, som snart åbner EM 2024 i Tyskland.
I angrebet har det længe set ud til, at Rasmus Højlund bliver spilleren, der skal sørger for målene, men andre spillere står også klar til at finde netmaskerne for Danmark – skulle muligheden byde sig.
Én af dem er Kasper Dolberg, og selvom han lige nu ser ud til at være bagved Rasmus Højlund i køen om spilletid, så har han masser af rosende ord tilovers for sin holdkammerat.
Onsdag mødte Kasper Dolberg pressen i EM-lejren i Tyskland, og der lagde han ikke skjul på, hvor stor kvalitet Højlund besidder.
– Jeg synes, at når man ser ham (Rasmus Højlund, red.) spille, så ser man bare farlighed hele tiden. Man har en fornemmelse af, at han kan score, hvis bolden bliver spillet til ham. Så det er fedt, fortæller Kasper Dolberg og fortsætter:
– Det er fedt, at han kommer ind. Det er fedt at træne med ham. Det er fedt at snakke fodbold med ham. Så ja, han er en god spiller.
Ser man på Rasmus Højlunds statistikker i EM-kvalifikationen, så må han også siges at være blandt de farligste angribere frem mod EM 2024.
Her er det kun én spiller i hele EM-kvalifikationen, der har formået at overgå ham i træfsikkerhed. Læs mere om dette her.
Danmark åbner EM-slutrunden mod Slovenien den 16. juni.
Følg med på campo.dk’s EM Ambassaden, hvor vi går tæt på det danske herrelandshold under hele slutrunden. Et nyt afsnit har netop ramt fladen, hvor den danske holdopstilling diskuteres. Se eller lyt til afsnittet herunder
Vild kamp om pladserne – Bah foran Mæhle?