
Randers henter ungt talent i AC Horsens
Randers FC oplyser tirsdag, at man har hentet den 17-årige Rinor Rexhepi til klubben fra AC Horsens på en toårig aftale.

Randers FC henter Rinor Rexhepi i AC Horsens.
Sådan lyder meldingen tirsdag eftermiddag fra superligaklubben, der oplyser, at den 17-årige Rexhepi har fået en kontrakt på to år.
Det oplyses samtidig, at den unge angriber i første omgang starter op på klubben U19-mandskab.
Det er en nyhed, der skaber glæde hos U19-cheftræner Christian Hansen.
– Rinor er en ærgerrig angriber med en god fysisk pakke samt en voldsom venstre fod, som vi håber, at vi kan hjælpe Rinor med at udvikle yderligere på.
– Rinor har altid lavet mål på de hold, som han har spillet på i Horsens, så nu glæder vi os over, at Rinor – i samarbejde med de dygtige spillere vi i forvejen har – skal lave mål for Randers FC, fortæller cheftræner, Christian Hansen.
Foruden en række kampe for AC Horsens ungdomshold står Rinor Rexhepi noteret for tre U19-kampe samt fire reserveholdskampe for AC Horsens, hvor det hverken er blevet til mål eller assists.
