EM-kaos i vente? 500 serbiske hooligans klar mod England
Ifølge det engelske medie The Guardian er det tyske politi meget bevidste omkring potentielle optøjer, der meget vel kan opstå, når Serbien og England tørner sammen.
500 serbiske hooligans.
Det lyder jo ikke umiddelbart som noget, man har lyst til at løbe ind i.
Men ifølge det engelske medie The Guardian er det altså noget, der meget vel kan blive aktuelt for både medrejsende engelske tilhængere og det tyske politi, når bolden ruller ved EM-slutrunden.
Mediet beskriver nemlig, at det tyske politi er af den overbevisning, at op imod 500 serbiske hooligans er i gang med at forberede sig på at lave voldelige optøjer, når deres nation møder England i gruppespillet af slutrunden.
Dermed er det tyske politi indstillet på at yde en ekstra indsats i Essen, når de to nationer tørner sammen søndag den 16. juni klokken 21:00.
Danmark er ligeledes i gruppe med Serbien, som danskerne møder i den sidste kamp af gruppespillet tirsdag den 25. juni klokken 21:00.
Hvad end der bliver ligeså dystre hooligan-udsigter forud for Danmarks kamp mod Balkan-nationen kan kun tiden vise, men det er da værd at holde sig opdateret, hvis man er en af de mange danske fans, der tager turen til Tyskland.