3F Superligaen

AaB-talenter rykkes op i superligatruppen

AaB meddeler tirsdag formiddag, at to unge talenter fra klubbens akademi rykkes op i førsteholdstruppen, når træningen starter frem mod den kommende sæson.

Denne historie udkom først på campo.dk

Kasper Davidsen og Atli Arnórsson rykkes ligesom Mads Bomholt op i superligatruppen fra starten af den kommende sæson.

Sådan lyder meldingen fra den nyligt oprykkede superligaklub AaB tirsdag formiddag.

På klubbens hjemmeside fremgår det, at de tre unge spillere fra AaB-akademiet har gjort det så godt i den forgangne sæson, hvor alle har været inde omkring førsteholdet, at de nu bliver en fast del af det bedste AaB-hold.

Og det glæder klubbens akademichef, Mathias Krogh, som ser store perspektiver for de unge AaB’ere.

– Det er særlig fedt at se, når tre spillere går hele vejen fra U/13 i AaB og til en transition til førsteholdstruppen. Det er vi stolte af på akademiet, fortæller han og fortsætter:

– Fælles for Mads, ”Kalle” og Nóel er det, at både de og deres familier har været medskabere af egen udvikling, men også i høj grad af fællesskabet og kulturen på og uden for banen, hvilket vi mærker i både deres dedikation og tålmodighed med projektet.

Fra den kommende sæson får Kasper Davidsen trøje nummer 16, Mads Bomholt nummer 21 og Nóel Atli Arnórsson nummer 25 i AaB, hvor træningen efter sommerferien indledes med diverse tests 21. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P