Real Madrid går i clinch med Ancelottis udtalelser
Real Madrid er lodret uenige med manager Carlo Ancelottis udtalelser om den spanske klubs deltagelse i FIFA’s nye verdensmesterskab for klubhold.
“FIFA kan glemme det” og “nej tak”.
Carlo Ancelottis afvisning af FIFA’s nye VM for klubhold var ikke til at tage fejl af, men nu ser det ud til, at den italienske manager må rette ind.
For få timer efter Ancelottis ytringer har den spanske storklub dementeret italienerens udtalelser. I stedet åbner klubben op for deltagelse i den nye FIFA-turnering.
– Real Madrid meddeler, at der på intet tidspunkt har været tvivl om deltagelsen i det nye klub VM organiseret af FIFA, skriver klubben i en kort pressemeddelelse.
– Derfor vil vores klub dyste, som planlagt, i denne officielle turnering, som vi går ind i med stolthed og stor entusiasme for at få vores millioner af fans verden over til at drømme om en ny titel, melder klubben.
Ancelotti afviser nyt klub-VM: FIFA kan glemme detFIFA’s nye klubholdsmesterskab, Mundial de Clubes FIFA, skal efter planen løbe af stablen første gang i 2025. Her kæmper 32 hold på tværs af kloden om titlen. Turneringen afvikles i USA.