Jupiler Pro League

Medie: Anderlecht forhandler med Sevilla om Delaney

Thomas Delaneys lejekontrakt i Anderlecht udløber ved udgangen af juni, men ifølge Bold, så arbejder klubbens sportsdirektør, Jesper Fredberg, på at beholde danskeren i det belgiske.

Danmarks Thomas Delaney under testkampen mellem Danmark - Sverige i Parken, onsdag den 5. juni 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Thomas Delaney er ejet af Sevilla, men har i denne sæson været udlejet til Anderlecht.

Her er den 32-årige landsholdsdansker noteret for 25 kampe, men selvom lejeaftalen udløber til sommer, så håber klubben at kunne beholde midtbanespilleren.

Det skriver Bold, som erfarer, at Jesper Fredberg forhandler med Sevilla om både Thomas Delaney og den tidligere FCK-back Ludwig Augustinsson.

Thomas Delaney kom til Sevilla i 2021, men blev udlejet allerede i 2023 til Hoffenheim, inden han i august kom på leje i Anderlecht.

Delaneys kontrakt i Sevilla udløber i sommeren 2025, og Anderlecht skal derfor have penge op ad lommen, hvis de ønsker at tilknytte danskeren.

Delaney er lige nu samlet med resten af Herrelandsholdet forud for sommerens EM-slutrunde, som begynder på fredag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P