
Medie: PL-klub presser på for at hente Chelsea-angriber
Everton har i den forgangne sæson været i karambolage med Premier League økonomiske regelsæt, men det afholder angiveligt ikke klubben fra at spendere til sommer.

Koste hvad det vil.
Everton har haft problemer med økonomien – og det er klubben blevet straffet for i den forgangne sæson.
Det lader det dog til, at The Toffees vil blæse på, da de efter sigende arbejder på højtryk for at lande en angriber fra Chelsea.

Ifølge journalist Ben Jacobs er Everton nemlig interesseret i at hente Armando Broja til den blå del af Merseyside.
Angiveligt er The Toffees i daglig kontakt med Chelsea om en handel, som kommer til at koste Everton 30 millioner pund – hvilket svarer til cirka 260 millioner kroner.
Den store albanske angriber har dog aldrig fået sit helt store gennembrud på Stamford Bridge, hvor det blot er blevet til tre scoringer i 38 optrædener.
I foråret var Broja udlejet til Fulham, hvor det blot blev til otte indhop, hvor albanaren ikke fik scoret.