3F Superligaen

Rekordsalg: Lyngby sender islandsk målsluger til Belgien

Andri Gudjohnsen har igennem en længere periode været rygtet til Gent i den belgiske Jupiler Pro League, og nu er en salget af den islandske angriber blevet offentliggjort.

Andri Gudjohnsen i kamp for Lyngby imod OB.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Rygterne talte sandt.

Således bekræfter Lyngby Boldklub fredag på sin hjemmeside, at man har solgt Andri Gudjohnsen.

Han går nu i stedet en fremtid i møde i belgiske KAA Gent.

Lyngby Boldklub oplyser i forbindelse med salget, at der er tale om en transferrekord for klubbens største salg nogensinde.

Det oplyses ikke, hvor mange millioner der ruller ind i den kongeblå superligaklub.

– Andri er en utrolig god case for os. Han kom til fra IFK Norrköping, hvor han kæmpede med at få spilletid, men med den tillid, han er blevet vist her, er han blomstret helt vildt og er blevet en stor profil i 3F Superligaen.

– Vi har hele tiden vidst, at Andri havde så store kvaliteter, at han nok ikke var Lyngby Boldklub spiller særligt længe, så vi er stolte af at have forløst ham og nu sender ham videre til en stor klub som KAA Gent. Vi ønsker Andri alt det bedste fremover, og han vil naturligvis altid være velkommen på Lundtoftevej, siger Lyngby-fodboldchef Niclas Kjeldsen.

Andri Gudjohnsen nåede blot en enkelt sæson i Lyngby Boldklub.

Den kastede til gengæld 13 scoringer af sig for den islandske angriber.

Ifølge Bold er der tale om en transfersum på omkring 22 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P