Premier League

Officielt: Leicester forlænger med klubikon

Leicester City er ved at gøre truppen klar til den første sæson tilbage i Premier League efter oprykningen fra The Championship, og det har man valgt at gøre ved at forlænge kontrakten med en af klubbens ikoner.

Jamie Vardy fejrer oprykningen fra The Championship med pokalen i hånden.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Hans kontrakt stod til at udløbe denne sommer.

Men tiden i Leicester City er ikke slut for den offensive talismand, Jamie Vardy. Det melder klubben fredag eftermiddag på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man har valgt at forlænge samarbejdet med Jamie Vardy i yderligere ét år – altså frem til sommeren 2025.

Således står det altså nu klart, at Jamie Vardy tager endnu en tørn i den bedste engelske fodboldrække, Premier League, som han også vandt med Leicester tilbage i 2015/16-sæsonen.

Vardy har spillet i Leicester soden sommeren 2012, hvor han skiftede til klubben fra Fleetwood.

I alt er det blevet til 464 kampe for klubben med 190 mål og 66 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P