Officielt: Chelsea henter forstærkning til bagkæden
Han blev sat i forbindelse med Newcastle, men nu har Chelsea overhalet Eddie Howe og co. indenom og hentet en forstærkning til bagkæden i Fulham.
Han har været rygtet væk fra Fulham i noget tid.
Først var det Newcastle, der var ude efter Tosin Adarabioyo, hvorefter Chelsea også begyndte at røre på sig.
Forleden meldte Adarabioyo så selv ud, at han stopper i Fulham denne sommer – dog uden at melde noget om, hvor karrieren fortsætter.
Men nu står det klart, at han skifter til Chelsea. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige forsvarsspiller er blevet udstyret med en aftale af fire års varighed og kommer altså til den kongeblå London-klub på en fri transfer.
– Chelsea er en kæmpestor klub. Det her er et ‘full-circle’-øjeblik for mig. Jeg blev født tre mil væk fra Stamford Bridge, hvor jeg også fik min professionelle debut.
– Jeg er meget spændt og ser frem til at hjælpe med at skubbe klubben i den retning, vi gerne vil i, siger han til klubbens egen hjemmeside.
Tosin Adarabioyo fik sin professionelle debut i begyndelsen af 2016, hvor han startede inde for Manchester City mod Chelsea i FA Cup.