Officielt: Gustav Isaksen skal have ny træner – igen
Gustav Isaksen og Lazio skal igen på trænerjagt, da klubben onsdag aften har offentliggjort, at Igor Tudor har sagt op som cheftræner.
Lazio skal igen på trænerjagt.
Maurizio Sarri sagde op i marts, og nu har Igor Tudor gjort ham kunsten efter.
Det har den romerske storklub bekræftet onsdag aften, hvor Lazio har offentliggjort, Igor Tudors opsigelse.
Den kroatiske cheftræner nåede blot at stå i spidsen for 11 kampe som Lazio-boss.
Således skal Gustav Isaksen snart have sin tredje cheftræner på bare fire måneder.
Igor Tudor og Lazio sluttede Serie A-sæsonen på syvendepladsen – en markant forværring fra forrige sæson, hvor klubben kvalificerede sig til Champions League og vandt sølvmedaljer.