EM 2024

Eriksen drømmer: Eneste, jeg ikke har opnået

Christian Eriksen skal inden længe repræsentere Danmark ved EM-slutrunden i Tyskland. Her kan han få indfriet en drøm, som han endnu ikke har opnået.

Christian Eriksen på træningsbanen forud for EM 2024.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Snart går det løs ved EM i Tyskland.

Her er Christian Eriksen naturligvis nok en gang med i den danske landsholdstrup.

Men sine snart seks slutrunder til trods, så har den 32-årige Manchester United-spiller fortsat en drøm, som han inden længe får muligheden for at udleve.

Det fortæller han i et større interview med TV2 Sport.

– Jeg er utrolig stolt over, at jeg har været en del af landsholdet i så mange år.

– Men jeg synes stadig, at der er denne her ene drøm om at tage til en slutrunde og virkelig sætte sit præg og tage ens hold langt. Det er den eneste drøm, som jeg ikke føler er opfyldt endnu, siger han.

Nok betog det danske landshold den danske nation i sommeren 2021, men Christian Eriksen fik som bekendt en helt anden rolle end mange af sine landsholdskammerater.

Christian Eriksen og resten af det danske landshold tager onsdag aften hul på den første officielle forberedelse frem mod slutrunden, når Sverige byder op til dans i Parken.

Den kamp fløjtes i gang klokken 19.00 og kan ses på TV2 og TV2 Play.

Danmark spiller sin første kamp ved EM 2024 den 16. juni mod Slovenien.

EM-lodtrækning: Se alle grupper ved EM 2024 her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P