3F Superligaen

Campo erfarer: Lyngby jagter fortsat succestræner

Lyngby Boldklub kigger nok en gang i retning af Aarhus i jagten på en ny cheftræner.

Morten Dahm Kjærgaard i færd med at lede sine Aarhus Fremad-spillere.
Foto: Vildmedfoto.dk
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

I vinter valgte man i Lyngby Boldklub at ansætte Magne Hoseth til at tage over efter Freyr Alexandersson.

Det viste sig at være et fejlslagent match, og siden blev David Nielsen hentet ind til at hjælpe den kongeblå klub med at overleve i 3F Superligaen.

Den mission er nu lykkedes, og David Nielsen er ikke længere Lyngby-cheftræner.

Derfor skal man atter på cheftræner-jagt i Lyngby.

Campo.dk kan i den forbindelse erfare, at man blandt andet kigger i retning af Aarhus.

Her har man nemlig set sig lun på Morten Dahm Kjærgaard, der står i spidsen for Aarhus Fremad.

Campo.dk kunne i vinter erfare, at Lyngby også dengang overvejede Aarhus Fremad-cheftræneren, men i stedet valgte at gå med Magne Hoseth.

Der er dermed tale om en genoptaget kontakt mellem parterne.

Morten Dahm Kjærgaard er dog ikke den eneste kandidat til cheftrænerjobbet i superligaklubben.

Han har siden 2020 stået i spidsen for Aarhus Fremad, der i seneste sæson lige akkurat missede oprykning til NordicBet Ligaen.

I denne sæson ligger traditionsklubben lunt i svinget til at tage turen op i landets næstbedste række.

Med to runder tilbage af 2. division indtager Aarhus Fremad således andenpladsen med tre point ned til FC Roskilde, som man møder i sidste runde på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P