
Bournemouth siger farvel til dansker
Bournemouth oplyser onsdag, at Emiliano Marcondes, sammen med en række andre spillere, forlader klubben denne sommer.

Foto: AFC Bournemouth
Emiliano Marcondes skal på klubjagt.
Det skal han, efter Bournemouth onsdag oplyser, at han forlader klubben ved kontraktudløb denne sommer.
Foruden den danske kreatør tager Premier League-klubben også afsked med spiller Lloyd Kelly, Darren Randolph, Jamal Lowe og Ryan Fredericks.
Emiliano Marcondes skiftede til Bournemouth fra Brentford på en fri transfer i sommeren 2021.
Siden har han været lejet ud til FC Nordsjælland og senest til skotske Hibernian, som han tørnede ud for i foråret.