3F Superligaen

Officielt: Brøndby forlænger Thomas Mikkelsen

Brøndby IF oplyser tirsdag, at man har forlænget aftalen med den bundrutinerede målmand Tomas Mikkelsen.

Brøndbys Thomas Mikkelsen før superligakampen mellem Brøndby IF og F.C. København på Brøndby Stadion søndag den 12. maj 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Campo.dk kunne søndag erfare, at Brøndby IF og Thomas Mikkelsen var enige om at forlænge aftalen med hinanden.

Tirsdag har Klubben Fra Vestegnen nu meddelt, at parterne har indgået ny aftale.

Således er den 40-årige keeper blevet udstyret med en ny kontrakt frem til sommeren 2025. Han stod før til at have kontraktudløb denne sommer.

– Sidste sommer forlængede vi aftalen, og det gør vi endnu en gang denne sommer, da vi først og fremmest kan konstatere, at Thomas til stadighed holder et højt niveau i det daglige arbejde på træningsbanen, ligesom der heller ikke har været noget at sætte en finger på, når vi har bragt ham i kamp – hvilket vi fik set i starten af den netop afsluttede sæson.

– Thomas har derudover med sin stærke personlighed og store erfaring en vigtig rolle i omklædningsrummet og ikke mindst i keeperteamet, hvor han hver dag bidrager med stort fokus og vindermentalitet, siger Carsten V. Jensen, fodbolddirektør i Brøndby IF.

40-årige Thomas Mikkelsen kom til Brøndby i sommeren 2021 lige efter de blå-gules seneste mesterskab.

I denne sæson måtte han se guldet glippe på den allersidste spilledag hjemme mod AGF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P