
Officielt: Liverpool-skotte glipper EM
Når Skotland den 14. juni sparker sommerens EM-slutrunde i gang imod værterne fra Tyskland bliver det uden Liverpool-talentet Ben Doak.

Skotland må undvære Liverpool-juvelen Ben Doak til EM.
Det bekræfter det skotske fodboldforbund, som meddeler, at den blot 18-årige kantspiller døjer med skadesproblemer.
I stedet kommer Bristol Citys Tommy Conway med til slutrunden.

Det var noget overraskende, at Ben Doak var udtaget til at starte med, da Liverpool-talentet blot har fået fem kampe i denne sæson, før han pådrog sig en slem knæskade.
Ydermere har den unge skotte endnu ikke fået sin A-landsholdsdebut, som han ellers kunne være faldet under slutrunden.
Skotland er med til at åbne EM-slutrunden, når værterne fra Tyskland byder velkommen på Allianz Arena den 14. juni.