– Sidst jeg blev afvist så meget, var i skoletiden
Thierry Henry har mandag offentliggjort det franske landshold, der skal tage del i OL i Paris – og det var ikke lige nemt at få sammensat en trup til lejligheden.
Arsenal-legenden Thierry Henry har ansvaret for det franske landshold, der inden længe skal på banen ved De Olympiske Lege på hjemmebane i Paris.
Mandag har han udtaget truppen, hvor man som bekendt kun må have tre spillere med, der er mere end 23 år gamle.
Samtidig er OL ikke kendt for at være en turnering, som hverken spillere eller diverse klubber prioriterer særlig indenfor fodboldens verden.
Det har Thierry Henry da også selv fået at føle.
Således mindede det at stable en trup på benene ham om sine helt unge dage.
– Sidste gang, jeg fik så mange afvisninger, var i skoletiden. Det er ikke nemt, lød det fra Henry på pressemødet i forbindelse med udtagelsen.
OL-fodbolden afvikles mellem den 24. juli og den 10. august.
Se den franske trup nedenfor:
Målmænd: Lucas Chevalier, Obed Nkambadio, Guillaume Restes, Robin Risser
Forsvarsspillere: Bafodé Diakité, Mazime Esteve, Bradley Locko, Castello Lukeba, Kiliann Sildillia, Adrien Truffert, Leny Yoro
Midtbanespillere: Maghnes Akliouche, Joris Chotard, Desiré Doué, Manu Koné, Enzo Millot, Khephran Thuram, Lesley Ugochukwu, Warren Zaïre-Emery
Angribere: Bradley Barcola, Arnaud Kalimuendo, Alexandre Lacazette, Jean-Philippe Mateta, Michael Olise, Mathys Tel