Premier League

Officielt: Maresca er ny træner i Chelsea

Chelsea har netop bekræftet, at italienske Enzo Maresca overtager trænerarven i klubben fra det vestlige London. Han kommer til fra Leicester, hvor han var en kæmpe succes.

Enzo Maresca overtager i Chelsea efter en succesrig tid i Leicester.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Afløseren for Mauricio Pochettino er landet.

Således oplyser Premier League-klubben Chelsea FC mandag eftermiddag, at man har indgået en aftale med den nu forhenværende Leicester City-manager Enzo Maresca.

Det oplyses, at parterne har indgået en længerevarende aftale, der strækker sig over de kommende fem år.

Enzo Maresca har blot været ét enkelt år som cheftræner i det engelske, hvor han i sin første sæson altså førte Leicester tilbage til Premier League.

Og Chelsea har angiveligt også måttet punge ud for at lande en aftale med Maresca, der menes at have kostet mellem 61 og 70 millioner kroner.

Enzo Maresca har foruden Leicester også en fortid i Manchester City, hvor han var assistenttræner for Pep Guardiola i sæsonen 2022/23, ligesom han også har stået i spidsen for klubbens U23-mandskab i en enkelt sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P