Premier League

Chelsea på rov i Leicester: Maresca tager seks folk med sig

Det er ikke kun Enzo Maresca, der tager turen fra Leicester City til Chelsea. Hele seks personer fra Leicester-staben tager samme tur – heriblandt den tidligere Chelsea-keeper Willy Caballero.

Enzo Maresca dirigerer spillerne fra sidelinjen i kampen mellem Chelsea og Leicester City
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Enzo Maresca er mandag eftermiddag blevet præsenteret som ny manager i Premier League-klubben Chelsea FC.

Dermed stopper han med øjeblikkelig virkning sit arbejde i Leicester City, hvorfra han er blevet købt fri for en sum, der menes at ramme mellem 61 og 70 millioner kroner.

Men han er ikke den eneste, der tager turen fra Leicester til den engelske hovedstad og Chelsea. Det oplyser Chelsea.

Således har Chelsea også indgået aftaler med seks yderligere medlemmer af Leicester-staben – heriblandt den tidligere Chelsea-keeper Willy Caballero, som fremover skal være assistenttræner.

Foruden Willy Caballero har Chelsea også indgået aftaler med Danny Walker, Michele De Bernardin, Marcos Alvarez, Javi Molina og Roberto Vitiello.

De bliver alle en del af den stab, der skal forsøge at sende Chelsea tilbage til den absolutte top af Premier League.

Medie: Liverpool og Chelsea jagter Leeds-komet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P