Premier League

Medie: City vil forlænge med Haaland denne sommer

Ifølge det engelske medie Mirror vil Manchester City skrive en længere kontrakt med Erling Haaland end den, nordmanden er bundet af lige nu.

Erling Haaland krammer Premier League-trofæet, efter Manchester Citys triumf.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Dårlig nyhed for alle andre Premier League-hold.

Ifølge det engelske medie Mirror forsøger Manchester City at få den norske målmaskine, Erling Haaland, til at skrive under på en ny lang kontrakt i den lyseblå del af Manchester.

Lysten til at åbne forhandlinger udspringer, ifølge mediet, af, at der angiveligt er en frikøbsklausul i hans nuværende kontrakt, der gør det muligt for klubber uden for England at købe ham fri denne sommer.

Det er derfor, at City, ifølge Mirror, er desperate efter at skrive en ny kontrakt med målmaskinen.

Dog ville det ikke være hvem som helst, der i givet fald kunne købe Haaland fri. Ifølge Mirror ligger denne klausul nemlig på svimlende 175 millioner pund – svarende til 1,53 milliarder kroner.

Haaland er blevet topscorer i Premier League i begge de sæsoner, han har tilbragt i England, så City-mandskabet ville utvivlsomt miste en del mål, hvis nogen aktiverede normandens giga-klausul.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P