Champions League

Real-keeper er Champions League-klar efter sygdom

Andriy Lunin har udgjort en sikker sidste skanse for Real Madrid i denne sæson, hvor førstevalget Thibaut Courtois har været skadet. Det har imidlertid været tvivlsomt, om ukraineren ville blive klar til lørdagens Champions League-finale.

Andriy Lunin
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Som Real Madrid-spiller er der én kamp i sæsonen man ikke må misse: Champions League-finalen.

Det kunne dog have været tilfældet for madrilenernes ukrainske målmand, Andriy Lunin, som i ugen har været ramt af influenza.

Nu melder Real Madrid imidlertid, at Lunin er kommet oven på og er stødt til holdet i London, hvor Champions League-finalen bliver spiller lørdag aften.

Thibaut Courtois blev dog også skadesfri for en måneds tid siden og siden har de to målmænd skiftedes til at vogte buret for kongeklubben.

Det er derfor også et åbent spørgsmål, hvem af de to der kommer til at starte i årets vigtigste kamp. Går Carlo Ancelotti med rutinen eller med den målmand, der er i bedst kampform?

Champions League-finalen står mellem Real Madrid og Dortmund og sparkes i gang klokken 21. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P