Medie: West Ham henter brasiliansk stortalent
Brasilianske talenter er en eftertragtet vare blandt de store europæiske klubber, og nu skulle West Ham eftersigende være klar til at smide et stort beløb efter en blot 18-åig angriber.
Nul mål og nul oplæg i ligasammenhæng.
Alligevel er West Ham klar til at give op imod 200 millioner kroner for en blot 18-årig brasiliansk angriber.
Der er her tale om Luis Guilherme, der anses for at være et af Palmeiras‘ største talenter. Ifølge det brasilianske medie UOL har spiller og klub de personlige detaljer på plads, hvorfor det bare ligner et spørgsmål om tid, før skiftet offentliggøres.
West ham skiftede for nylig cheftræner, da klubben afsluttede samarbejdet med David Moyes og annoncerede, at Julen Loptegui er ny mand i spidsen for den London-baserede klub.