FC Helsingør udbygger negativ rekord i nederlag
FC Helsingør har haft en forfærdelig sæson, og i sæsonens sidste kamp mod Næstved BK udbyggede de en i forvejen yderst negativ rekord.
Endelig er den sæson færdig.
Sådan er der formentlig mange i og omkring FC Helsingør, der tænker lige nu.
Klubben har haft en forfærdelig sæson, som ganske tidligt pegede mod en nedrykning til 2. Division og for et par uger siden blev det så en kendsgerning.
I samme ombæring, som klubben rykkede ned, satte den også en trist rekord: 27 turneringskampe uden sejr.
Den rekord er nu udbygget til 30 kampe, efter klubben tabte 1-0 i lørdagens kamp mod Næstved, og får klubben ikke omstillet sig til 2. Division efter sommerferien, kan rekorden altså udbygges yderligere.
FC Helsingør var ellers tæt på Superligaen, da de længe førte NordicBet Ligaen i sæsonen 2021/22 men spillede et meget skuffende oprykningsspil, hvor AC Horsens og Lyngby endte med at tage oprykningspladserne.
FC Helsingør reddet på målstregen – afværger konkursNu må klubben så en tur ned i 2. Division, og i samme ombæring kæmper klubben med en truende konkurs. De blev i sidste måned reddet af lokale kræfter i sidste øjeblik.