
FC Helsingør fyrer træneren efter mareridtssæson
FC Helsingør afsluttede lørdag en rædderlig sæson, hvor de må en tur ned i den tredjebedste række, og det får nu konsekvenser for klubbens cheftræner.

Foto: FC Helsingør pressefoto
Alvaro Santos er færdig i FC Helsingør.
Det bekræfter klubbens ejer Bo Bay Hougaard overfor bold.dk.
Fyringen kommer efter en forfærdelig sæson, hvor klubben ikke har vundet i deres sidste tredive kampe og rykkede ned i 2. Division.
– Alvaro og jeg er blevet enige om at stoppe samarbejdet efter manglende resultater. Vi slutter samarbejdet i god ro og orden, lyder det fra ejeren i den kriseramte klub.
FC Helsingør blev i april reddet fra en konkurs i sidste øjeblik, men fremtiden er stadig uvis for klubben.
