Allsvenskan

‘AC’ om speciel politisag: Vi støtter hinanden i Malmö

Pontus Jansson, der er holdkammerat med danske Anders Christiansen i Malmö FF, er involveret i en politisag. Det har fået danskeren til at udtale sig kritisk om håndteringen af dette.

Anders Christiansen varmer op for Malmö FF
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Malmö FF’s Pontus Jansson er blevet indblandet i en svensk politisag, som aktuelt undersøges.

Det er en voldssag, som en række fans af den svenske klub står sigtet for. Jansson er ikke selv indblandet i disse anklager. Han undersøges, ifølge svenske aftonbladet, for sit forhold til disse fans, og for at have hjulpet dem med at finde ud af, hvor Elfsborg befandt sig forud for en kamp mod Malmö FF.

Sagen mod forsvarssgeneralen tager udgangspunkt i en tæt kontakt mellem Jansson og de anklagede fans, da han stadig spillede i England – altså før, han tilsluttede sig Malmö FF. Nu har danske Anders Christiansen så udtalt sig kritisk til svenske fotbollskanalen.

– I Malmö pustes småting op til noget stort. Jeg synes, vi har været gode til at håndtere personlige ting. Vi ønsker helt klart at støtte hinanden, og det forsøger vi altid at gøre. 

– Vi er klar over, at det blæser i Malmö, men vi er gode til at finde vej i det. Det, der står i aviserne, passer ikke med virkeligheden, siger Christiansen ifølge fotbollskanalen.

Danskeren kommenterede dermed generelt på livet som spiller i Malmö, og han ønskede ikke at gå i detaljer med den aktuelle sag, som hans holdkammerat er involveret i.

På trods af stormvejret i kulissen klarer klubben sig dog meget godt.

De forsvarende svenske mestre ligger aktuelt på førstepladsen i Allsvenskan, hvor de har seks point ned til Djurgårdens IF, der indtager andenpladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P