Falk: Ikke optimalt for Danmark hvis Randers vinder
F.C. København og Randers FC tørner fredag aften sammen i Parken, hvor en af de to klubber booker en billet til Conference League-kvalifikation – og det er altså mest optimalt for Danmark, hvis FCK kommer ud i Europa, mener Rasmus Falk.
Rasmus Falk og F.C. København måtte i år tage til takke med bronzemedaljer.
Det betyder også, at Løverne skal spille playoff-kamp imod kvalifikationsspillets syvendeplads, Randers FC, om en plads i Conference League.
Og hvis det står til den 32-årige FCK-stjerne, så vil det ikke være optimalt for dansk fodbold, hvis Randers kommer i Europa.
campo.dk har spurgt Rasmus Falk, om det ville være retfærdigt, hvis Randers skulle ud og repræsentere Danmark i Europa fremfor F.C. København.
– Jeg vil sige det sådan, at det som udgangspunkt ikke er optimalt, hvis Randers skal i Europa fremfor FCK i forhold til alt, hvad der hører med og i forhold til de ting, som vi har præsteret ude i Europa.
– Men alt andet lige, så har Randers bragt sig i en god position i forhold til strukturen, så jeg kan ikke stå og sige, at det vil være ufortjent.
– Hvis de kommer i Europa, fordi de slår os, så er det sådan strukturen er, og så er det bare sådan, det er. Så kan vi være trætte af det, men ellers kan vi ikke gøre andet end at pege fingre af os selv, fortæller Rasmus Falk til campo.dk
F.C. København er storfavoritter til opgøret, men hvis det ikke lykkes at sikre europæisk fodbold, så er det første gang i dette årtusinde, at det glipper for Løverne.
Det har campo.dk også forholdt FCK’s cheftræner, Jacob Neestrup.
Læs, hvad Neestrup havde at sige lige her:
Neestrup gider ikke sætte ord på: Du må gå hjem og øve digDu kan se skæbneskampen mellem F.C. København og Randers FC fredag aften klokken 19:00. Kampen vises på TV3+ og Viaplay.