Serie A

Medie: Lazio tæt på at lande Isaksen-konkurrent

Lazio er i færd med at opruste truppen til næste sæson, og her kan Gustav Isaksen formentlig se frem til at duellere med en ny konkurrent om spilletiden på højrekant.

Gustav Isaksen tager sig til hovedet i frustration.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Gustav Isaksen er kun lige blevet én konkurrent fattigere.

Den brasilianske højrekant Felipe Anderson, har nemlig spillet sin sidste kamp for Lazio.

Dog ser det nu ud til, at den romerske klub allerede har en ny duellant klar til den tidligere FC Midtjylland-stjerne.

Ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano, så har Lazio nemlig sendt et formelt kontraktudspil til Salernitana-stjernen Loum Tchaouna.

Angiveligt regner romerne med at kunne lukke handlen allerede i næste uge, da klubben har planer om at aktivere frikøbsklausulen på otte millioner euro.

Den 20-årige franskmand var i denne sæson med til at rykke ned med Salernitana, hvor det blev til 33 optrædener, fire mål og fire oplæg.

I Lazio har Gustav Isaksen indtil videre fået chancen 28 gange i Serie A – primært som indskifter – hvor danskeren har bidraget med tre scoringer og to oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P