FCK-træner har respekt for Randers: Mindre direkte Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

FCK-træner har respekt for Randers: Mindre direkte

Der er fortsat elementer fra Thomas Thomasberg i Randers FC, men Neestrup kan også få øje på Rasmus Bertelsens præg.

FCK-træner Jacob Neestrup i kampen mod FC Midtjylland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FC København
v v t t u
2 : 1
Slut
Randers FC
t u v t v
O. Óskarsson
13'
M. Elyounoussi
57'
W. Dammers
5'

Randers FC er ikke længere kun kendetegnet som et fysisk, direkte fodboldhold.

Det mener FC København-træner Jacob Neestrup, som sammen med sit mandskab tager imod kronjyderne fredag aften.

- Det er et godt hold, der har holdt fast i deres dyder. De er godt, organiseret, og de arbejder hårdt, siger han til Campo.dk

Men der er blevet bygget på, mener Neestrup.

- Jeg synes faktisk, de er blevet mindre direkte. Der er flere korte pasninger og færre høje indlæg ind i feltet.

- Og så har de en enorm fart på toppen, som er på øverste niveau i Superligaen, siger Neestrup.

Tidligere var det den nuværende FC Midtjylland-træner, som stod i spidsen for Randers. Nu er det Rasmus Bertelsen.

Og de får begge ros fra Neestrup.

- De er et godt hold både individuelt - især offensivt. Men de er også afklaret om, hvad de vil som hold.

- De har ladet noget blive fra Thomasberg, hvor de også var gode. Og så har Rasmus Bertelsen sat sit præg - respekt for det, siger han.

Der er adgang til Conference League i næste sæson på spil i playoffkampen fredag aften.

Og FCK skal altså være klar på nogle hurtige frontløbere i Stephen Odey og Mohammed Fuseini, som har mål i støvlerne.

- Det er noget, vi skal være opmærksomme på. Men det at håndtere fart handler også om at undgå at løbe om kap.

- Så hvis man kan tage kloge positioner, så undgår vi det.

Kampen mellem FC København og Randers FC sparkes i gang klokken 19.00 fredag aften.

Mest læste

Notifications

Notifikationer