3F Superligaen

Patrick Mortensen forsvarer Brøndby-udtalelser

Patrick Mortensen har oplevet en hel del kritik i kølvandet på de udtaleser, han stod bag søndag efter sejren over Brøndby IF. Nu forsvarer AGF-kaptajnen sine ord.

Patrick Mortensen i kamp om bolden mod FC Københavns Kevin Diks.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF knuste søndag Brøndbys guldrømme med en sejr på Brøndby Stadion.

Efterfølgende fik AGF-kaptajn Patrick Mortensen udtalt sig i rosende vendinger om søndagens modstander.

– Der er ikke nogen som Brøndby. Det er fantastisk, hvordan de har stablet det her på benene.

– Jeg er sgu lidt splittet lige nu. Jeg er selvfølgelig glad for mit mål, men jeg føler også virkelig meget med dem, der er på stadion, sagde han blandt andet.

Udtalelserne har efterfølgende affødt en hel del kritik.

Den kritik har Patrick Mortensen nu valgt at adressere.

– Jeg føler et behov for at forklare mig selv efter søndagens udtalelser, da jeg har modtaget en del kritik fra jer fans. 

– Jeg vil lige slå fast en gang for alle, at jeg absolut ingen følelser har i klemme for Brøndby. Jeg spillede fem kampe for dem for mere end 14 år siden. Jeg har spillet 192 kampe for AGF. Mit hjerte er her! 

– For 20 dage siden blev vores drømme knust (pokalfinalen, red.), og det gør stadig så ualmindeligt ondt at tænke på, så derfor udtalte jeg mig, som jeg gjorde, og det står jeg ved. 

– Jeg blottede mig og viste en side, som man måske ikke ser så tit i denne fodboldverden – jeg viste min empati. 

– I søndags blev andres drømme knust, og det skal vi spillere ikke stå og hovere overfor. Uagtet hvem modstanderen havde været, havde mine udtalelser været de samme. Jeg synes, det er vigtigt, at vi en gang imellem kan vise respekt og empati, skriver Patrick Mortensen på Instagram i en story, som AGF har delt.

Patrick Mortensen nævner, at spillerne ikke skulle stå og hovere efter kampen.

Det virker dog ikke til at gøre sig gældende for AGF’s cheftræner, der fik tændt godt op under både en Brøndby-spiller og nogle fans umiddelbart efter slutfløjt.

Det kan du læse mere om nedenfor.

Rösler-hån førte til tumult: Jeg gik ikke over grænsen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P