
Medie: Riddersholm på vej til trænercomeback i England
Glen Riddersholm nærmer sig angiveligt et comeback til trænergeringen. Ifølge Bold er han nemlig tæt på at blive assistenttræner i Norwich.

FC Nordsjælland-cheftræner Johannes Hoff Thorup er gennem det seneste stykke tid blevet meldt på vej til Norwich.
Nu forlyder det, at Glen Riddersholm er på vej i samme retning.
Det skriver Bold, der mener at vide, at han er tæt på at lande et job som Hoff Thourps assistenttræner i den engelske Championship-klub.
Glen Riddersholm har stået uden job siden november, hvor han forlod IFK Norrköping i Sverige.
Den karismatiske træner har tidligere været cheftræner i FC Midtjylland, Sønderjyske og AGF. Hos førstnævnte var han med til at vinde 3F Superligaen.
Han har erfaring som cheftræner fra belgiske Genk.
Norwich endte i denne sæson på sjettepladsen i den næstbedste engelske række, men formåede ikke at rykke op gennem playoff-kampene, hvor man måtte se sig slået af Leeds.
Norwich rykkede ned fra Premier League i 2021/22-sæsonen, og målet er utvivlsomt at vende tilbage hurtigst muligt – og det kan altså meget vil blive med et par danskere ved roret.