Aubameyang: Var deprimeret da jeg forlod Arsenal
Pierre-Emerick Aubameyang havde en svær sidste tid i Arsenal, hvor gaboneseren nu har fortalt, at han var deprimeret og ofte drak alkohol.
Pierre-Emerick Aubameyangs tid i Arsenal fik en brat ende.
Den gabonesiske angriber fik frataget anførerbindet på grund af disciplinære problemer.
Nu har den 34-årige Marseille-stjerne åbnet op om den sidste tid hos The Gunners og fortalt, at han var deprimeret kort før han forlod klubben i 2022.
I et langt interview med den franske journalist Colin Dicanot fortæller Aubameyang:
– Jeg er sikker på, at jeg var deprimeret. Mine opførsel var meget anderledes end normalt. Eksempelvis begyndte jeg at drikke meget. Det var en svær tid, der startede et stykke tid, før jeg blev fyret i Arsenal.
– Så ja, det var depression. Jeg tror , det var relateret til mine forældres helbred. Det påvirker en mand, og det var meget hårdt.
– Hvordan man kommer videre? Vi taler tit om, at man skal snakke om det. Det er der ingen skam i, lyder det fra den tidligere Arsenal-stjerne.
Arsenal og Aubameyang blev enige om at ophæve kontrakten den 1. februar, hvorefter den gabonesiske målsluger skiftede til FC Barcelona.
For London-klubben nåede Aubameyang at optræde 163 gange, hvor det blev til 92 scoringer og 21 oplæg.