LaLiga

Real-stjerne efter Liverpool-rygter: Alt kan ske

Real Madrids Rodrygo løfter sløret for, hvordan fremtiden kan komme til at se ud – og Liverpool følger nøje med.

Rodrygo og Vinicius Jr. fejrer scoring for Real Madrid mod Girona i LaLiga.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Følger I med, Liverpool?

Real Madrid-stjerne Rodrygo har længe været på Liverpools radar.

Nu må Liverpool-ledelsen gnide sig i hænderne over den brasilianske kantspillers seneste kommentar, hvor han ikke freder sig selv for et skifte væk fra Madrid.

Rodrygo fortæller ifølge Liverpool Echo til DAZN, at han ikke vil udelukke noget som helst.

– Alt kan ske. Jeg har en kontrakt her, men jeg ved det ikke, siger han.

Lige efter kommentaren trækker han dog en smule i land.

– Nej, nej, jeg har altid sagt, at jeg vil være i den her klub, men lad os se.

Ifølge spanske Mundo Deportivo fører Liverpool ræset om den 23-årige brasilianer, som transfermarkt.com vurderer til at koste 100 millioner euro – svarende til 746 millioner kroner.

I slutningen af marts kom det også frem på rygtebørsen, at Merseyside-klubben havde budt på den brasilianske stjerne.

Rodrygo kom til Real Madrid fra Santos i sommeren 2019 for omkring 335 millioner kroner.

Siden da er det blevet til 54 mål og 41 oplæg i 215 kampe for Los Blancos.

Ancelotti vil ingen steder: Min karriere ender i Real Madrid

Rodrygo har vundet Champions League en enkelt gang med Real Madrid samt LaLiga tre gange.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P